Paideia Lab
Paideia Lab vil skabe en skabe forskel for unge.
Paideia Lab tilbyder workshops, foredrag og konsulentydelser. Formålet med Paideia Lab er at være med til at skabe bedre muligheder for at støtte sårbare unge, så de kan lykkes med en faglig identitet, uddannelse og job. Det særlige ved min arbejdsform er, at jeg arbejder fænomenologisk og helhedsorienteret og derfor insistere på, at vi sætter os selv i spil i arbejdet med unge.
Arbejdsfelter:
- Sårbare unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
- Fagprofessionelle der arbejder med unge indenfor uddannelsesinstitutioner og i kommuner.
- Systeminnovation indenfor velfærdsinstitutioner - hvordan lykkes kommunerne med at støtte unge.
- Idéudvikling gennem filosofisk rådgivning.
Jeg er specialiseret indenfor pædagogik, undervisningsmiljø, arbejdsmiljø og samudvikling af initiativer og nytænkning af velfærdsstatens tilgange til borgere og institutioner.
I Paideia Lab arbejder jeg tværfagligt og kobler forskningsviden, praksisviden og designviden, når jeg arbejder med at iagttage, forstå og ændre hverdagen for unge. Paideia Lab skal ses som et sted, hvor der er stor grad af frihed, selvrefleksivitet, plads til eksperimenter og flere perspektiver.
Kontakt
Tlf: 26365396
Mail: mail@paideialab.dk
Hvem er jeg ?
Randi Bruhn Mannion
Idéhistoriker og pædagogisk konsulent
Jeg arbejder med, hvordan fagprofesionelle indenfor uddannelsessektoren må og kan bringe sig selv i spil for at sikre at unge lykkes med uddannelse og faglig identitet.
Baggrund:
Jeg er uddannet idéhistoriker fra Aarhus Universitet. Hvor jeg er specialiseret i, hvad en fænomenologisk praksis betyder for pædagogikken.
Jeg har arbejdet en årrække i højskoleverdenen med at skabe fællesskaber, undervisning og vejledning, der gør en forskel. Det ligeværdige og åbne møde med eleverne og kursisterne er en grundpille i min pædagogiske praksis. En praksis der er kendetegnet ved, at jeg sætter mig selv i spil, for at give mulighed for at eleverne og kursisterne kan spille med og bidrage til det fælles møde.
Derudover har jeg arbejdet med fællesskaber på ungdomsuddannelser som pædagogisk konsulent indenfor undervisningsmiljø på Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og fungeret som fagekspert i forhold til trivsel og udviklingen af et godt undervisningsmiljø for Undervisningsministeriet, Rockwoolfonden, Dansk Gymnasier - og Erhvervsskoler og mange andre samarbejdspartnere indenfor ungdomsuddannelserne.
Endelig har jeg arbejdet med arbejdsmiljø og lønmodtagerrettigheder hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (dengang LO).
Jeg tilbyder
Cases
Hvilken relationskompetence støtter eleverne bedst?
Målgruppe
Fagprofessionelle på ungdomsuddannelser
Formål og indhold
God undervisning rummer både at undervise et fællesskab som et kollektiv og samtidig tage hensyn til, at alle elever også er unikke. Men det er også en stor opgave for undervisere at løfte. Hvordan kan vi tage de individuelle hensyn som umiddelbart bedst vil komme unge bedst i møde?
Her præsenterer jeg kort, hvordan en fænomenologisk praksis koblet med Deci og Ryan selvbestemmelsesteori og Jan Tønnesvangs arbejde med at udvikle indsigt i egen undervisningspraksis kan være vigtige elementer i det pædagogiske udviklingsarbejde og hverdag.
Derefter arbejder vi med specifikke øvelser, der er praksisnære og situationsbestemte, hvis mål er at give fagprofessionelle flere muligheder og øget refleksivitet i arbejdet med unge.
Workshoppen kan kobles med et aktionslæringsforløb, hvor deltagerne arbejder helt konkret med forskellige scenarier de selv har valgt, i forhold til at skærpe deres blik på egen praksis og samspillet med elever og omgivelser.
Hvad får vi ud af workshoppen?
- Prøvet viden og redskaber af i praksis
- Større kendskab til teorier, analyser og metoder, så I kan bruge det situationsbestemt.
- Større evne til at reflektere over egen relationskompetence
- En indgang til at arbejde mere struktureret med aktionslæring.
Kontakt:
Paideia Lab mail@paideialab.dk eller ring 26365396 for yderligere information om indhold og pris.
Dannelse, god kommunikation og konflikthåndtering.
Målgruppe
Elever på ungdomsuddannelser og i grundskolens overbygning
Formål og indhold
I denne tour de force workshop der er særligt egnet som en del af introen på ungdomsuddannelser, handler det om at give eleverne nogle redskaber til lettere at kunne få fodfæste og støtte andre i at få en god start på en ungdomsuddannelse.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, hvad der skal til for at sikre et godt undervisnings- og læringsmiljø på ungdomsuddannelserne. Men det kommer jo ikke af sig selv til trods for gode intentioner. Det kræver øvelse og alle elevers aktive medvirken.
Workshoppen består af en blanding af oplæg og øvelser.hvor eleverne får en mulighed for at afprøve nogle af de redskaber og eksempler, der gives i løbet af workshoppen.
Hvad får vi ud af workshoppen?
- Øget viden om hvordan man selv kan bidrage til fællesskabet
- Øvelser i god kommunikation også, når det gælder kropssprog
- Kendskab til konfliktnedtrappende adfærd
Kontakt
Ring 26365396 eller send en mail til mail@paideialab.dk for information om indhold og priser.
Hvordan støtter vi unge bedst?
"It takes a village to raise a child" et ordsprog det giver mening at tænke over, når vi arbejder med unge i vanskeligheder, og hvilke initiativer, der kan støtte dem bedst muligt.
Målgruppe
Udviklingsmedarbejdere, ledere, konsulenter og fagprofessionelle
Formål og indhold
- Facilitering af idégeneringsforløb
- Facilitering af workshop
- Facilitering af samskabelsesforløb
- Ekstern projektbeskrivelse
- Fondsansøgning
- Udarbejdelse af rapporter
- Supervision
Hvad kan I bruge det til
- Øget kendskab til teorier om unge pædagogik, trivsel og psykologi
- Øvelser i iagttage og forstå unge og deres pårørende
- Øvelser i at kommunikere med unge og deres pårørende
- Flere perspektiver på velfærdsløsninger
- Flere tilgange og løsningsforslag
Kontakt
Kontakt mig hvis I ønsker en workshop eller har brug for en ekstern konsulent til sparring eller til at facilitere idégeneringsprocesser, projektudvikling, kvalitativ evaluering af praksis eller bare ønsker et ekstra perspektiv på arbejdet.
Ring til Paideia Lab på 26365396 eller send en mail til mail@paideialab.dk.
Jeg tilbyder foredrag indenfor en række emner:
Undervisning, pædagogik, dannelse, fællesskaber og trivsel, sårbare unge, demokratisk dannelse, naturpædagogik, fænomenologi og æstetisk erfaring og læring.
Skriv til mail@paideialab.dk eller ring til 26365396 mht. emne og pris.